text

Vi var en lille skare af aktive, trænere og forældre, som i år var taget til Malmø for at deltage i Pallas Spelen. Den først i ilden var Oliver, og han gjorde det rigtig godt. Da han klarede 3,00 m, så havde han vundet konkurrencen, og han satte højde til ny pr. højde 3,20 m. Det blev til et par gode forsøg med uden held, men det tegner godt for Oliver. Lykke var samtidig i gang med kuglestød. Her stødte hun alle sine 3 stød ud over sin gamle pr. Så hendes nye pr nu er 4.11 m.

Så skulle der løbes en del 60m. Valdemar skulle som første mand løbe i gruppen drenge 10 år. Valdemar løb et fint løb i tiden 10.98 sek. Signe og Maria skulle så løbe i pige 14 år gruppen. Signe løb i første heat og vandt heatet med tiden 8.35 sek, og gik i finalen. Maria løb i tredje heat og løb fine 8.98 sek. Tæt på pr., men ikke finale. Signe tid inden finalen var den 5 bedste, men i finalen løb Signe et rigtig godt og med tiden 9.25 sek. og en flot finish, så løb Signe sig ind på en 2. plads. Peter løb sig også sikkert i finalen med en tid kun 1/100 fra sin egen pr. med tiden 7.38 sek. I finalen fik Peter desværre en dårlig start, men vandt alligevel 60m og endda i tangering af pr. i tiden 7.37 sek.

Valdemar skulle så i ilden igen. Han skulle springe længde. I den indledende spring satte han ny pr med et spring på 3.38 m, og det var lige præcis nok til at gå i finalespringene. Her sprang Valdemar ikke længere, så det blev til en flot 8. plads i konkurrencen.

Efter en lang pause, som vi brugte på at se lidt af Malmø, så havde vi igen en del i ilden. Signe sprang længde. Oliver højde og William stødte kugle. William kunne ikke helt få det til at stemme, men gik alligevel i finalen. Hen endte med et stød på 6.12 m. Signe havde også lidt problemer med planken i længde, men fik alligevel sprunget sig op på 4.80 m, hvilket gav en 3. plads. Oliver vist til gengæld igen god form. Han klarede i første forsøg til og med højde 1.69 m, hvorefter han ikke klarede højden 1.72 m. Det var lige nok til at Oliver vandt sin anden øvelse. Så var det formandens tur til at deltage. Thomas skulle springe længdespring, og selvom det ikke rigtig fungerede helt som han gerne ville have det, så sprang han 5.60 m, hvilket måske var danske veteran rekord. Det skal lige undersøges. En anden veteran nemlig Knud stødte kuglestød. Ifølge Knud gik det fint, Dog kender jeg ikke lige resultatet.

Så manglede vi kun løb. Lykke løb sin første 800m, og det gjorde hun rigtig godt, og med en flot spurt til sidst, så kom hun ind i tiden 3.25.87 min. Kasper løb den halve distance nemlig 400m. Her satte han en flot pr, da han løb i tiden 54.94 sek. Tiden er et par hundrededele hurtigere end hans udendørs pr, så det var super. Maria skulle løbe 200m, og det var første gang på en 200m rundbane med hævet sving. Hun lægger ikke så hårdt ud og har derfor masser kræfter til sidst. Maria kommer ind i den fine tid af 29,72 sek. lidt fra pr., men til gengæld en erfaring rigere, der gør, at hun nok skal løbe hurtigere næste gang. Peter og Hennig var de sidste i aktion. Henning løb først 200m. Her løb han ny pr. med tiden 26.65 sek. Peter løb lige efter og han fik hård konkurrence af en svensker, som pressede Peter til en flot tid 23,76 sek. og Peter gik først forbi ham på de sidste meter.

Alt i alt har det været en fantastisk første dag for vores aktive.