Danske rekorder og mesterskaber

Det har været en fantastisk weekend til DM mangekamp og DM Masters.

Det er mange år siden at Greve Atletik vandt et dansk senior mesterskab, men det skete i dag, da Anna Lange vandt sit første danske senior mesterskab i 5 kamp. Anna Startede med at sætte en flot pr i 60m hæk, som hun løb på 8,67 sek. Dermed er Anna den 3 hurtigste i Danmark på denne distance i år. Anna fulgte op med en ny pr i højde, hvor hun sprang 1.61 m. Så stødte hun kuglen ud på fornuftige 12.89 m, og førte komfortabelt på dette tidspunkt. Men et overtrådt spring i længde, efterfulgt af et sikkerhedsspring på 5,25 m satte lidt pres på Anna, og det blev ikke bedre da hun leverede et meget langt spring men desværre igen overtrådt spring. Det betød, at Anna inden sidste øvelse kun var 12 point foran nr. 2, hvilket kun svare til 1 sek. På den 800m som manglede. Heldigvis leverede Anna igen en pragt præstation, og løb en fantastisk 800m på 2,26.48 sek., og var klart foran hende der lå nr. 2 i mål. I alt scorede Anna 3813 point, hvilket var klart over den danske P20 års rekord, og ikke langt fra U23 rekorden. Havde længdespring lykkedes, så havde hun også taget denne, men heldigvis har hun et par år til at slå den endnu.

Anna var ikke den eneste som satte Dansk rekord. Det samme gjorde Sten Skovgaard, M65 års gruppen, hvor han løb 60m på 8.57 sek. Dansk mester blev han hel 3 gange, da han også vandt 200m og højde. Danske mestre blev Kim Vilborg også på 200m i M45 år og Thomas Andersson i kuglestød M50 år. Begge i nye klubrekorder. Kim satte også KR i 400m, hvor han vandt sølv og 60m, hvor han vandt bronze. Kvud Høyer var sidste Greve Deltager og han vandt en sølvmedalje i kuglestød i M70 år.

Alt i alt et godt stævne for Greve Atletik, hvor eneste negative var, at Tobias Andersson desværre faldt i sin første øvelse i hans 5 kamp. 60m hæk, og slog sin hæl så slemt, at han ikke kunne gennemføre resten af mangekampen. Et røntgenbilledet har vist, at der heldigvis ikke er et brud, men at han skal holde en pause. Hvor længe vides ikke endnu.

Anna og Thomas DM inde mangekamp 2019