text

Tobias DM mangekamp 2026 2.pngHoldbilledet DM Masters og Mangekamp

Anden dagen af DM Masters og mangekamp bød ikke på så mange deltagere fra Greve. Jan Cordius var desværre blevet lidt småskadet og valgt fornuftigt ikke at konkurrere, så vi havde kun 2 atleter i ilden. Knud Høyer deltog i diskoskast, som ikke var en DM øvelse, og selvom det også i dag var kold og lidt blæsende udenfor, så forhindrede det ikke Knud i at sætte klubrekord i diskoskast. Knud nøjes med at kaste 2 gange grundet vejret, og Knud kastede i andet kast flotte 24,78 m, som var 3 meter længere end den gamle klubrekord.

Tobias Andersson var Greves anden deltager. Han skulle færdiggøre sin 7-kamp med 3 øvelser her på dag 2. Først så løb Tobias en rigtig god 60m hæk i tiden 9,59 sek., som var hans næstbedste tid nogensinde. Flot start på anden dagen. Derefter var det tid til stangspring. Tobias klarede 3,20m og 3,40m i første forsøg. Han tog 3,50m i tredje forsøg, og han var meget tæt på også at klare 3,60m, men det blev ikke denne gang. Sidste øvelse var 1000m. Her løb Tobias ind i tiden 3.07.01 min. Tobias endte på 4258 point, og det viste sig, at det gav ham en flot bronzemedalje til endnu et senior mesterskab. Det var langt bedre end forventet, så en flot og stabil præstation af Tobias, og igen viser Greve Atletik, at vi sagtens kan være med på det bedste niveau i Dansk Atletik.      

Som det kan ses på holdbilledet, så deltog Inge Faldager også, som er med i Greve Atletiks bestyrelse, dog stiller hun op for Hvidovre, men derfor skal vi alligevel nævne, at Inge vandt sølv i kuglestød i gruppen K75 med et stød på 8,19 m.