

Anden dagen til DMU på Tårnby Stadion startede forrygende. Greve Atletiks første deltager var Sofie Ivarsen, som skulle løbe 800m. Det blev et meget spændende og tæt løb, hvor Sofie fik kæmpet sig ind i tiden 2.21.34 min og blev dansk mester kun 4/100 foran nr. 2. Fantastisk flot løb af Sofie, som vandt sit første danske mesterskab udendørs.
Efter en pause, så havde Greve igen nogle med på 200m. Her havde vi hele 4 deltagere i 4 forskellige grupper. Først løb Harry Leon Aso 200m i drenge 18-19 år. Det gjorde han rigtig godt og løb en ny pr. med tiden 24.57 sek. Lige efter løb Oliver Neergaard i 20-22 år. Han løb fine 23,70 sek. i let modvind, og blev nr. 4 tæt på at vinde en bronze medalje. I 14-15 års gruppen løb Frederik Schwab. Det var hans første 200m nogensinde til et stævne, og han løb også fint, da han kom ind i tiden 26.27 sek. Frederik er yngst i gruppen, så han kan også deltage som 14-15 år til næste år DMU, så det lover godt. Sidste mand på 200m var Daniel Nielsen, som deltager som 16-17 år. Daniel, som kun har haft et løb udendørs i år pga. en skade, fik løbet et godt løb, hvor han selvom han ikke fik lagt så hård ud fra start, kæmpede sig frem fra 3. pladsen til 2. pladsen på de sidste 40m og var kun 2/100 fra en 1. plads. Men en flot sølvmedalje til Daniel.
Sara Aagaard Formä skulle så springe højdespring. Det var Sara første DMU udendørs, og Sara gjorde det rigtig godt. Hun klarede 1.20, 1.25 og 1.30 m i første forsøg2, men rev så ned 3 gange på 1.35 m. Sara havde før sprunget 1.31 udendørs, så rigtig udmærket sprunget af Sara.
De sidste atleter vi havde i kamp, var Emil og Frederik Degn Pedersen. De skulle kaste diskos i lidt svære betingelser, da det regnede lidt. Det var ikke Frederiks dag i diskos. Han fik kastet 5 kast i nettet, og fik kun en notering, som var på 35.14 m, og det gav han en 4. plads. Til gengæld var Emil som sædvanlig godt kastende i diskos. Han blev en sikker dansk mester, hvor han igen viste, at han er stabil over 46 m. Han endte på 46.93 m. kun 2 m fra hans pr. på 48,70 m. Emil har i år haft 11 konkurrencer over 45 m, hvilket vidner på et rigtig stabilt niveau.
Konklusionen på Greves DMU er at det har været rigtig godt. 3 danske mesterskaber, 5 sølvmedaljer, 3 bronzemedaljer, og flere personlige rekorder og gode resultater. Godt gået af vores atleter, og rart at se at der også var opbakning til dem ude fra tilskuerpladserne.