text

 Så kom dagen hvor Greve Atletiks veteraner skulle til indendørs DM.VetranerDMinde web

Knud Højer M 65 åbnede stævnet for Greve atletiks deltagere. Knud deltog i kuglestød og stødte 10.94 m, som er det næstbedste stød i år. Knud var yderst glad og tilfreds med resultatet, og fik en flot guldmedalje.

Udenfor, hvor der var anmeldt et stævne i vægtkast, gik det også godt for Knud. Med et  vægtkast på 14.28 m var  Knud kun 1/2 m fra forårets bedste kast, og det lover godt forud for næste uges VM for veteraner i Budapest.

Kim Ahlmann M50 stillede op til sit første stævne i atletikkens verden. Kim startede med højde og viste hurtigt, at han var i rette element.  Med lidt korrektion i tilløbet sprang Kim 1.51 m. Til sidst måtte Kim dog kapitulere, da han ikke kunne få bagdelen med sig over højden 1.56 m. Springet på 1.51 rakte dog til en delt sølvmedalje, samt en klubrekord for M 50, hvor han slog Sten Skovgaards gamle rekord på 1,40. Kim har besluttet sig for at gå i skrap træning til sommer sammen med de unge atleter i klubben. I længde sprang Kim 4.35 m, hvilket også var klubrekord. Her skal det lige nævnes, at det var ca. 40 cm til planken, så der er noget at lære. Med dette spring fik Kim en sølvmedalje.

Kim deltog ligeledes i kuglestød, hvor han med sit bedste stød på 8.22 viste, at med lidt yderligere træning fra Inge og Knud, kan han gå en rigtig god sæson i møde. Kim udtalte dog bag efter, at han synes det ser lettere ud, end det umiddelbart er.

Sidste øvelse for Kim var  50 m.  I lånte pigsko og med tiden 7.89 var Kim godt tilfreds og meget, meget træt.

Steen Skovgaard M60 stillede op i højde. Det er længe siden han har sprunget, så hans tilløb var lidt rustent. Men det ændrede sig. Han fik sprunget sig varm og 3 gange i træk sneg har sig over overliggeren med mindst mulig margin. Med et spring på 1.49 m fik Steen en flot guldmedalje, og samtidig en ny klubrekord.

Efter at havde være hjemme og save brænde, stillede Steen Skovgaard også op i 50 m. Og løb i den flotte tid 7.70 sek. Steen var yderst tilfreds med resultatet da han fik guld og slog Knuds gamle klubrekord på 7,73 sek.

Kim Vildborg M40 synes ikke det gik helt som han ville i længde. Kim havde svært ved at finde det rigtige ben til afsæt, og på trods af, at han kun fik et spring med det rigtige ben, lykkedes det Kim Vildborg at springe 4.36 m ,og han vandt guld med dette resultat. Resultatet var kun 1 meter kortere end for 20 år siden, hvor Kim Vildborg sidst  sprang længde.

Så kom turen til kugle. Med debut i kuglestød må man sige, at Kim Vilborg gjorde det fantastisk. Kim gør det normalt i løb, og derfor er kugle ikke Kims rette element. Med et stød på 7.10, og en meget tung kugle, viste Kim at dette ikke var nogen hindring. Kim gik målfast efter guldet og tog det. Så kom turen til 50 m, og de 15 år gamle pigsko kunne endnu. I tiden 7.15 sek løb Kim et flot løb og lavede fuldt hus med den sidste medalje i guld.

Freddy Holse M 50 deltog i kuglestød. Freddy har i de sidste måneder haft store problemer med sin skulder. Han kan træne lidt vægttræning, men det gør meget meget ondt at støde kugle. Men Freddy ville ikke undvære et hyggeligt mesterskab, så han stillede op alligevel. Det gjorde ondt kunne man se, og resultatet var derefter. Alligevel fik Freddy en sølvmedalje med hjem.

Inge Faldager K 65 lagde ud med højdespring og kom flot over ved de første spring. Ved højden på  1.16 m valgte Inge dog at trække sig, og spare kræfterne til senere discipliner.

Til kuglestød var Inge i sit rette element og lage hurtigt distance til konkurrenterne. Inge stødte  9.68 m  og hev guldet suverænt hjem med 1 meter til nærmeste konkurrent. Dette stød tegner godt mod VM i Budapest hvor både Inge og Knud deltager.

Inge Faldager kunne mærke, at formen var god, da hun startede på vægtkast. Stilen var så flot at Inge slog både dansk og nordisk rekord med et super flot kast på 15.70 m.

De nye atleter i veterangruppen fra Greve blev coachet af Inge. Inge svingede pisken og med respekt for Inge turde 2x Kim  ikke andet end yde deres bedste. Det kan tydeligt ses, på alle de klubrekorder, der blev sat til dette stævne.

De 7 deltagere fra Greve fik følgende medalje regn:

9 Guld

3  Sølv

1 bronze

Som første gangs tilskuer er meldingen: super godt stævne med god atmosfære og smil hos stort set alle.

Jane og Inge