text

Skoletræf 2008 for 5. Klasser
Se artikel i PDF med billeder
For 7. år i træk (dog ca. 12 gange i alt) afholdt vi i Greve Atletik Skoletræf for alle 5. klasser i Greve kommune. I år var der tilmeldt 24 klasser med i alt 489 elever og det er kun anden gang at vi har haft så mange klasser tilmeldt, så der var virkelig hård konkurrence om at blive den bedste i Greve på 60m, boldkast, kuglestød og længdespring. Men ikke mindst den spændende klassekonkurrence hvor alle i klassen tæller, medførte at de unge mennesker gik til den med liv og sjæl. Stemningen var rigtig god, og der blev livligt heppet på både klassekammerater og dem fra parallelklasserne.
En altafgørende grund til, at stævnet fungerede så godt, var, at lærere og især vores dommere, hvor mange havde taget fri fra arbejde for at hjælpe, ydede en kæmpe indsats så stævnet forløb så effek-tivt, som det nu gjorde. Det skal lyde en stor tak til alle vores dommere, fordi de gider hjælpe klub-ben, så vi kan udbrede kendskabet til atletikken, og ikke mindst Greve Atletik.


Stævnet blev afsluttet med en klassestafet, hvor 10 elever fra klassen skulle løbe 100m hver, således at de 1.000m blev tilbagelagt. Ligesom de tidligere år medførte det hektisk aktivitet på løbebanen, som i en kort periode ser meget kaotisk og forvirrende ud, men det forløb uden de store problemer og var en perfekt afslutning på et godt stævne. Alle eleverne fik et diplom med egne resultater med hjem, og de 3 bedste piger og drenge i hver øvelse fik en medalje, samt en invitation til at deltage i Danmarks største ungdoms atletikstævne, som jo er Afslutningsstævnet, som vi afholder den 27. og 28. september på Greve Stadion. Forhåbentlig vil disse unge mennesker tager imod tilbudet og del-tage i dette stævne, og måske for smag for atletikken. 
Nedenfor kan ses en samlet klasse stilling, og for første gang var vinderklassen en klasse, hvor ingen af eleverne havde fået individuelle medaljer – og det viser hvor vigtig det er at klassen støtter hinanden.


Efter stævnet var der kontaktede os fordi de havde mistet nogle ting, og vi håber at nogle af jer andre måske har set det eller ved en fejl er kommet til at tage det med hjem.
- En lærer har mistet: Et plastic chartek med info om Skoletræf, men også andre vigtige papirer 
- En elev har mistet: Sin Sony Ericsson telefon

Hvis i har stødt på ovenstående, må i meget gerne vende tilbage til mig så giver jeg rette personen besked.


/Morten Larsen