text

For 3 år siden søgte Greve Atletik om at arrangerer det årlige afslutningsstævne for Sjælland under Dansk Atletik Forbund, vi havde tidligere afviklet stævnet i 1998, men vi ville forsøge at køre det efter et nyt koncept. Og det er nu en af Danmarks største atletik begivenheder med over 400 aktive i en hel weekend.

For at illustrere størrelsen kan vi oplyse at stævnet strækker sig over 2 dage, ca 16 timer og ca 1300 starter og vi har ”kun” atleter fra Sjælland, øerne og Bornholm. Men har endog her på det seneste haft deltagere fra Norge.

Vi var fra starten enige om at vi skulle forsøge at gøre det anderledes end de andre lidt mere traditionelle stævner som vi havde været til igennem mange år. Det næste var at finde ud af hvad vi skulle gøre for at det skulle blive anderledes, en af de første ting vi kom frem til var at der skulle være andet end medaljer til de vindende atleter og i den forbindelse kontaktede vi forskellige sponsor muligheder og fik efterhånden en pæn samling præmier ind fx Cd’er fra EMI Music, Vin fra Vinslottet, Vitalis bar fra Dr. Oetker m.m.m.

Herefter besluttede vi at der som noget nyt skulle være en event, et eller andet der normalt ikke forbindes med et atletik stævne. En af de ideer der kom op vare at skaffe et musiknavn med til stævnet eller en kendt person fra den danske atletik elite. Det var så ideen at ”stjernerne” skulle skrive autografer og dele medaljer ud.



2003_u
Et sjældent pletskud taget af fotograf morten ved pigernes længdespring.
2003_x

Opgaven blev lagt i hænderne på Henrik Kongsbjerg og han formåede med kort varsel at skaffe pigegruppen FEMALE til det første stævne i 2001 og det skulle vise sig at blive en endog rigtig stor succes.

Til det efterfølgende års stævne i 2002 formåede han at overtale Joachim B. Olsen, dobbelt sølvmedaljevinder i kuglestød ved henholdsvis OL og EM, til at komme og kaste glans over stævnet. Det lykkedes også her til fulde at begejstre de fremmødte atleter.

Her i 2003 var der så lagt op til at der igen skulle være en overraskelse, men den aftale man havde med Alex, ham fra Pop Stars, gik desværre i vasken da han var i Jylland og spille på sin promotion tur for sin nye plade ”Thirteen”.

Nu var vi virkelig på spanden for nu var det torsdag og vi havde reelt ingen event. Derfor ringede vi til EMI Music og fik fat i Peter Skovsted og da han hørte om vores kvaler sagde han med det samme at det ikke var noget problem, han skulle nok skaffe nogen til fredag. Han holdt ord - fredag formiddag blev vi ringet op af det nye pigeband, REBEL ANGELS, manager og vupti så var den aftale på plads. Så en af vores visioner om at lave et anderledes afslutningsstævne er, efter de tilbagemeldinger vi har fået fra de deltagende klubber, til fulde blevet opfyldt.

 

Vores nye vision er at den dag vi ikke skal afholde et DAF stævne vil vi forsøge at skabe vores eget stævne i Greve, evt. internationalt og i den forbindelse har vi bl.a. taget kontakt til Forstædernes Bank, som i år har været den største bidragsyder til det netop afholdte stævne. Vores plan er at starte et flerårigt samarbejde med 3-5 store sponsorer, som skal danne grundlaget for at vi kan vedblive med at se noget rigtig god atletik i Greve – ikke mindst med gode atleter fra Greve Atletik! Nu tilbage til week-endes stævne, hvor der også i år blev vist rigtig flot atletik.

Igen i år var vejrguderne på vores side det var flot vejr begge dage og selvom det blæste en del om lørdagen, var der trods alt medvind på opløbsstrækningen!!!

Der var fuldt program øvelsesmæssigt dvs. alle grene indenfor atletikken var repræsenteret fx var der stangspring og det er ikke altid det bliver tilbudt, da det er meget ressourcekrævende, men vi har fra starten valgt at det skulle være med og heldigvis er der altid nogen der stiller op!!

Det var igen i år dejligt at se den glæde atleterne udstråler og med hvilken iver de kaster sig ud i disciplinerne, det kan tydeligt ses at det her er sidste chance for at få et godt udendørs resultat inde vi alle går i hi for vinteren. Det var også en stor fornøjelse at følge tilskuernes opbakning igennem hele stævnet og i særdeleshed ved Andreas Bubes, Bagsværd, rekordforsøg på 300 m hæk (Se resultatlisten).

Endelig var det igen i år en fornøjelse at se hvordan dommerteams'ne fungerede godt sammen så der for atleterne kun var en ting, nemlig øvelsen, at koncentrerer sig om resten sørgede de meget kompetente dommere for blev afviklet efter reglerne. I det følgende vil vi nævne udvalgte resultater, alle resultaterne og billeder kan ses her.

I alt blev det til: 3 guld, 14 sølv og 10 bronze til Greve Atletik. Blandt disse kan nævnes.

P11 4x200m både guld (og klubrekord) og bronze til Greve. Deltager på de 2 hold Filippa Abild, Cecilie Vestergaard, Maria Fischer, Rikke Christensen, Mie Gam Nelander, Mette Basbøll, Caroline Rasmussen, Monica Lindholm

P13: 4x200m klubrekord og bronze til Sabrina Olsen, Emilie Straasø, Maria Basbøll, Julie Sørensen

Mænd: Marc Lorentzen fra Greve vandt både 100m og 200m (23,07sekund) og blev 3’er på 800m hvor han i det stærke felt blev ”trukket” med til en flot PR på 2.03,61.

 

D 15. september arrangerede vi (Greve Atletik) vores årligt tilbagevendende Skoletræf-stævne for alle 5-klasserne i Greve kommune. Vindere i hhv. 60m, kugle og længde gik videre til dette ”rigtige” atletik stævne. Mange af disse unge klarede sig også utroligt flot og følgende vandt medaljer:

Guld: Niklas Petersen (kugle), Patrick Schiffhauer (60m), Bronze: Lasse Lindberg (60m).

2003_y

Tak til stævnesponsorerne, nævnt i alfabetisk rækkefølge:

Cubus Data

Emi

Forstædernes Bank

Greve Sport

Jysk Sengetøjslager

Langsiden

Ravn Blomster

Superbest Greve Centeret

Vitalis Dr. Oetker

Zeuthen - Dame og Herrefrisør