text
I denne weekend så afholdes der DM inde for senior i Randers og Arhus. I år bliver det et lidt anderledes DM senior, da stævnet foregår 2 forskellige steder og det er ikke alle senior atleter, som må deltage i stævnet. Regeringen restriktioner gør at det kun er de atleter, som er godkendt som professionelle atleter, som kan deltage. Der er nok nogen som tænker, at her har Dansk Atletik ikke mange, og det er også korrekt. Der er ikke mange i Danmark, hvis nogen, som lever af kun at dyrke atletik, men alle sports grene får lov at godkende deres senior elite, som "professionelle" atleter, selvom de ikke lever af deres sport. 
Greve Atletik har fået godkendt 4 atleter, hvilket er meget flot af en så lille klub som Greve Atletik, men også lidt ØV, da det kun er disse 4 atleter, som må træne indendørs og gå til stævner. 
 
Peter Andersson, Frederik Andersson og Kasper Andersson skal alle deltage lørdag på 60m og Frederik og Kasper skal også løbe 200m i Randers. Drengene løber indledende 60m  kl. 13:20 og forhåbentlig også finale kl. 14:30. Kasper og Frederik løber direkte finale på 200m kl. 17:20. 
 
Dagen efter skal Ida Boe Rasmussen deltage i Århus i Længdespring. Hun skal springe kl. 11:00. 
 
Man kan se startlister, starttidspunkter og deltagerlister på hjemmesiden easyrecord.dk og man skulle også kunne følge stævnet på Atletik TV. 
 
Vi ønsker vores atleter held og lykke, og håber der er mange, som vil følge dem. Samtidig håber vi, at vi snart kan genoptage noget organiseret træning, så lad os håbe at smitten er så lav, at de fra 1. marts åbner lidt mere op for noget træning.