Træning i sommerferien
3 Greve atleter til CAG
Flere Greve Atleter udtaget til de nordiske mesterskaber
Ida startede med at løbe en fin hæk, hvor især starten og første del af løbet var rigtig godt. Ida kunne ikke helt holde den til mål, men løb ind i en rigtig fin tid på 13,97 sek. og så endda i en let modvind. Flot debut for Ida på hækken til et NM for senior. Ida er også rigtig dygtig til Længdespring, hvor hun sidste år blev Dansk senior mester. I år har hun indtil nu ikke ramt helt de samme længder, som sidste år, hvor hun sprang meget flotte 6,24 m. Men også her gjorde Ida det rigtigt flot, og det blev til en finaleplads, og endnu en konkurrence over de 6 m, da Ida sprang 6,02 m. Ida havde et par spring som var lidt længere, men som desværre var overtrådt. Alt i alt var det en god og solid landsholdspræstation af Ida, og dem håber vi på at se mange af.
Emil og Frederik Degn Pedersen var også udtaget til NM, men i kastelandskampen for U20 og U30, som blev afholdt i Haderslev. De 2 tvillinger stillede op i U20 klassen. Frederik i Hammerkast og Emil i diskoskast. Det blev til meget flotte resultater til drengene og begge satte flotte personlige rekorder. Frederik kastede hammeren ud på hele 62,54 m, og fik en 2. plads. Frederik har i år kastet stabilt over de 60 m og bliver bare ved med at forbedre sig. Så det bliver spændende at se, hvor langt ud han enden, når sæsonen er færdig.Emil er også inde i en god kaste stime, bare i diskos. Emil kastede i Haderslev for første gang diskossen på 1,75m ud over de 50 m, da han kastede fantastiske 50,59 m, og fik en 4. plads Dette resultat er også længere end, han kastede sidste år, hvor han kastede med en 1,5 kg. diskos. Så her bliver det også spændende at se, hvor lang en længde han ender med at kaste, når sæsonen er færdig.
Det bliver spændende at følge de 3 atleter resten af sæsonen.
Flotte resultater på Østerbro Stadion
Generalforsamling
Generalforsamling for Greve Atletik
Tirsdag den 21. marts kl. 19:30 afholder vi generalforsamling i et mødelokale i Greve Idrætscenter på 2 sal. (tag trappen op i forhallen ved hal 1).
Vi opfordrer alle medlemmer, både aktive og passive, forældre, samt mennesker med tilknytning til klubben til at deltage. Generalforsamlingen forventes ikke at tage mere end et par timer, så det skulle ikke blive en midnatsforestilling.
Dagsordnen er:
- Valg af dirigent.
- Valg af 2 stemmetællere.
- Bestyrelsens og udvalgenes beretning
- Formanden (Thomas Andersson)
- Stævneudvalget (Morten Larsen)
- Talentudvalget (Keyvan/Kim/Jan)
- Fremlæggelse af årsregnskab
- Indkomne forslag. Skal være indsendt 8 dage før
- Forslag om kontingent forhøjelse
- Vedtagelse af næste års budget..
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Lige år: Formand og 3 bestyrelsesmedlem er på valg
- Ulige år: Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg.
Inge Faldager (bestyrelsesmedlem) er villig til genvalg
Lisa Drage (bestyrelsesmedlem) er villig til genvalg.
Anne Marie Lüduck (bestyrelsesmedlem) er villig til genvalg.
Keyvan Rasmussen (bestyrelsesmedlem) er villig til genvalg
- Valg af regnskabsfører (Lone Andersen)
- Valg af revisor (Glenn Jespersen)
- Valg af revisor suppleant (Mette Ivarsen)
- Eventuelt
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Flotte resultater i Sverige i weekenden
I denne weekend var flere Greve Atleter til start til stævner i Sverige og lavede nogle meget fine resultater. Kasper Andersson var med Landsholdet i Karlstad hvor han løb 200m. Kasper havde ikke et optimalt løb og var selv lidt skuffet over sin tid på 21,85 sek. men altså absolut en godkendt præstation. I Malmø blev der også lavet mange flotte resultater til Pallasspelen. Her kan nævnes Christian Andersson som hos de 17 årige drenge løb 60m på tiden 7,06 sek. hvilket var ny klubrekord. Hos de 18-19 årige piger løb Solvej Møller 200m på 27,37 sek. hvilket var ny klubrekord og 400m på 62,36 sek. hvilket også var ny klubrekord. Desuden løb Solvej også en flot 60m hæk i tiden 9,54 sek. hvilet var PR. Endelig skal også nævnes Olivia Nielsen som hos de 12 årige piger løb 60m på 9,34 sek. hvilket var PR og kvalificerede hende til finalen. I længdespring blev Olivia nr. 5 med et spring på 4,32m hvilket også var PR. Rigtig flotte resultater af Olivia.
Side 6 ud af 40