Sikke en søndag!
Igen har Greves atleter haft en forrygende dag og høstet en masse flotte medaljer. Det blev til 5 guldmedaljer og 3 sølvmedaljer.
Dagen startede med 60 m hæk, hvor vi havde hele 5 atleter i gang. Olivia Nielsen startede med at lave sølv i tiden 12.43, hun stillede også op i længdespring senere på dagen og fik en flot 5. plads.
Solvej Møller og Manja Jørgensen løb også 60 m hæk og lavede henholdsvis guld og sølv i tiden 9.64 og 10.62. Mathilde Steenberg og Oliver Neergaard var også i aktion, hvor det blev en flot PR til Oliver. Solvej stillede også op i længdespring senere og lavede PR med et spring på 4,98 m.
Fillippa Jørgensen og Kasper Granlund løb begge 1500 m, hvor Fillippa løb afsted med guld i tiden 5.27.49 og Kasper lavede en flot 4. plads og PR.
Ida S. Bonde og Sofie S. Olesen løb 200 m og det blev til PR til Ida med tiden 31,34 sek., og det blev til en flot guldmedalje til Sofie, som gav sig max og kom ind i tiden 28.01, som også blev ny PR.
I dag stod den også på kuglestød for flere af drengene. Christian Andersson fik guld og PR i sin aldersgruppe med et stød på 13.24m. Emil D. Pedersen og Frederik D. Pedersen fik henholdsvis guld og sølv med stød på 14.63 m og 14.48 m og begge satte PR, og de skiftede til at føre i en meget spændende konkurrence . Mikkel Drage var også i aktion i kugle, hvor han stødte sig i finalen i sin aldersgruppe 14-15 år.
Endnu et fantastik stævne overstået og vi ser frem til det næste stævne i Hvidovre søndag den 5. februar.
Greve Atleter er for alvor i gang med indendørssæsonen
Efter er par små stævner i starten af januar, så er der for alvor ved at komme gang i indendørssæsonen. Der er hele 3 stævner, som Greve Atleter deltager i i denne weekend fordelt i Danmark, Sverige og i Schweiz.
De danske østmesterskabers første dag indendørs i Ballerup super Arena vel overstået. En masse unge atleter har været i gang fra Greve Atletik, og dagen endte ud med intet mindre end 3 guldmedaljer og 1 sølvmedalje. Sofie Ivarsen lavede dagens første guldmedalje i 600 m med en helt fantastisk slutspurt i tiden 1.54,48 min. Sofie lavede derudover også ny PR på 60 m, hvor hun løb 9,22 sek. Kort tid efter fik Filippa Jørgensen også en flot guldmedalje i 800 m med tiden 2.45,08 min.
Sofie S. Olesen stod for dagens flotte sølvmedalje i 60 m med 8,31 sek., og på samme distance tog Christian Andersson dagens sidste guldmedalje på 60 m med 7.10 sek. Begge lavede deres PR i finalen. Olivia Nielsen, Ronja Revall, Manja Jørgensen og Mathilde Steenberg løb også 60 m og de lavede alle sammen også flotte PR.
Kasper Granlund og Mikkel Drage var også i gang i dag, og det blev til både PR for Kasper i 800m med tiden 2.29,10 sek. og Mikkel i 60 m og i længdespring. Helene Andersen stillede op i kuglestød og fik også en PR, med hjem. Vores medlem i aktion i dag var Liva Sørensen. Hun lavede nogle rigtig flotte resultater i tre-kamp, som var 60m, længdespring og kuglestød. Alt i alt et godt stævne med rigtig flotte resultater, og vi glæder os til i morgen, hvor der igen vil være en masse af vores unge atleter som skal konkurrere.
Vi havde også flere atleter i kamp i Malmø i Sverige. Her vandt Peter Andersson 60m for senior mænd med tiden 6,97 sek., og han deler nu den hurtigste tid i år på 60 af Greve Atleter med Frankly Dadey, som i et stævne også i Malmø for 14 dage siden løb samme tid. Tobias Andersson deltog i højde, hvor han sprang 1.70 m og i stangspring, hvor han tangerede sin pr med et spring på 3.80 m. Ida Boe Rasmussen viste også gode takter med en 60m i tiden 7,83 sek. og i længdespring med et spring på 5,95 m, som pt er det længste af en kvinde i Danmark i år.
Sidste deltager i kamp var Kasper Andersson, som havde fået start på 60m i et stævne i Schweiz. Her løb han PR med tiden 7.03 sek.
Vi har brug for hjælp
Greve Atletik skal bruge nogle hjælpere til 2 stævner på Greve Stadion og til CPH half marathon.
Den 4. september er Greve Atletik arrangør for DM Masters for hold. Greve Atletik stiller med et herrehold, som sidste år vandt og for første gang nogensinde i år et damehold, og begge hold er kvalificeret til finalen. Derfor skal vi bruge omkring 40 dommere, så I må meget gerne komme op og hjælpe og heppe på de 2 hold. Det er især hjælp til at holde et målebånd, bære redskaber ind, hjælpe med at sætte en overlægger op, m.m. Hjælpetjanser, som næsten alle kan hjælpe med. Tidsskema kommer senere.
Den 18. september, så skal vi stille med 25 personer, som skal hjælpe til Copenhagen Half marathon, med at stå i et vanddepot og dele væske ud til løberne. Her typisk toget derind eller møde i København ved depotet. Vi har stået i nærheden af Dybbelsbro station de sidste par år. Vi hjælper med at stille depotet op, og stille vand og energidrik op til løberne. Når løberne er forbi vores depot, så hjælper vi med at tage det ned igen. Det er super hyggeligt, så tag med og hjælp.
Sidst med ikke mindst, så har vi som vi plejer et af Danmarks største ungdomsstævner, nemlig Afslutningsstævnet. Det afholder vi den 23., 24. og 25 september. Vi har stafetter om fredagen og skal bruge omkring 10-15 hjælpere her, men om lørdagen skal vi bruge omkring 60 hjælpere og om søndagen omkring 40-50 hjælpere hjælpere. Så her har vi virkelig behov for at få nogle hjælpende hænder. Igen er det især hjælp til at holde et målebånd, bære redskaber ind, hjælpe med at sætte en overlægger op, m.m. Hjælpetjanser, som næsten alle kan hjælpe med.
Meld tilbage om I kan hjælpe på mail til
Tobias Dansk mester i 10-kamp
Tobias Andersson var eneste Greve deltager til DM mangekamp på Østerbro stadion. Tobias deltog i 10-kamp for både ungsenior og senior, og Tobias havde en fantastisk weekend.
Tobias lagde ud med at løbe en flot 100m i ny pr med tiden 10.84 sek., og klart hurtigste tid, så lå Tobias på førstepladsen efter første øvelse. Det fulgte han op med et godt længdespring på 6,69 m. Ny pr blev det også i kuglestød med 12.03 m, og fornuftige 1,75 m i højdespring. Tobias sluttede første dagen af med at løbe en super 400m, hvor han også satte ny pr med tiden 50,42 sek. Det gjorde, at Tobias overraskende første efter 1. dagen både senior og ungsenior gruppen med flotte 3626 point. Dog viste vi godt at hans konkurrenter normalt har en langt bedre 2. dag end Tobias.
Flotte resultater til de Nordiske mesterskaber
3 Greve atleter til de Nordiske mesterskaber
Side 7 ud af 39